Det selvbiografiske Urtæppe
Efter den første brainstorm med min gruppe, -hvor vi havde stor fokus på, hvad tid betød for os-, kom ideen om at lave et ur , der viste et tidsperspektiv for mig.
Jeg undersøgte billeder af ure på nettet for at se så mange forskellige typer ure som muligt. Hvordan er det gjort før og hvad kan ideen have været?, - det er altid en stor inspiration for mig.
En af mine ide skitser ser sådan ud:
Jeg ville gerne lave et utraditionelt ur, som bestod af flere forskellige materialer. Jeg fik ideen med at lave et ur i stofrester fra min mors gemmer. Alle de anvendte stofferester blev således nogle jeg på en eller anden måde har et minde om.
Urskive og ophæng har haft mange forskellige udformninger på ide planet, -jeg har tænkt rundstokke til at hænge op med og lister der var flettet ind i hinanden. Urskiven tænkte jeg kunne være intarsia med cirkler i forskellige træsorter, men disse ideer blev forkastet, dels fordi det blev for mange udtryk og lidt for umiddelbar en løsning.
Som urskive faldt jeg for ideen med plexiglas, da det ikke forstyrrede de mange forskellige stofrester, men mere fremhævede dem.
Urskiven er poleret i kanten således at den optager så meget lys som muligt.
Ophænget blev ikke som i første fase udformet i træ, da jeg synes udtrykket blev meget gammeldags og lidt svensk hemsløjd agtigt.
Jeg valgte at bruge jernstænger, der er rå i udtrykket. De er afsluttede i enderne, ved at slibe med forskellige file.
Selve tæppet er syet uden at zig zage kanter, da jeg gerne ville have et så levende udtryk som muligt.
Urværket skulle ikke være det mest iøjnefaldende, men mere en opdagelse man så sekundært. Indfatningen af viserne har jeg udskiftet med en lille læder lap, for at bruge et materiale der harmonerede mere med resten af materialerne.
Det endelige resultat
