torsdag den 26. marts 2015

Ske i horn

Denne ske er lavet af kohorn, et horn bliver savet igennem og en skabelon til en ske tegnes. Hornet bliver varmet op i 10 min ved 200 gr. i en bageovn. Det gør at hornet bliver blødt og fladt, og du kan dermed kopiere din ske over på hornet og save den ud med en dekupørsav. Der laves en form i træ med hul til skehovedets form og skaftets hældning. Den udskårne ske varmes igen op ved 200 gr., dog kun i 2 min. Skeen presses hurtigt ved hjælp af skruetvinger i træformen.